fredag den 11. juli 2014

Musik update: Nam Nguyen

Nam Nguyen udfører sit lange program ved VM 2014 (foto: Getty).

Canadiske Nam Nguyen overraskede de fleste, da han tog guldet ved Junior VM 2014 med to stærke fremførelser, men han fulgte dog op med en solid 12. plads ved VM. Stående tre tommer højere gør den 16-årige herre sin senior Grand Prix debut den kommende sæson.

Hans nye korte program er til "Sinnerman" af Nina Simone med koreografi af Jeffrey Buttle. Det lange program er til La Strada af Nino Rota med koreografi af David Wilson.

Han vil gøre sin sæsondebut ved sommerkonkurrencen Thornhill Summer Skate, hvor han også håber at debutere en quad salchow. Dernæst håber han på at deltage ved den nye senior B, Skate Canada Autumn Classic, før det bliver til Grand Prix'erne Skate America og Cup of China.

Kilde: GoldenSkate

Musik update: Tarah Kayne og Daniel O'Shea

Tarah Kayne og Daniel O'Shea ved US Nationals 2014 (foto: Getty).

Det amerikanske parløbsfelt er skrumpet en del, og det rykker Tarah Kayne og Daniel O'Shea op af ranglisten. Parret endte på en 6. plads ved de amerikanske mesterskaber, men overraskede med sølv ved Four Continents 2014 (omend i svagt felt).

Parrets nye korte program er til "Your Song" fra Moulin Rouge sunget af Evan McGregor, så det lyder til at de også vælger at løbe til vokal. Deres lange program er til balletten Spartacus med musik af Khachaturian. Duoen gør deres Grand Prix debut ved back-to-back Cup of China og Rostelecom Cup.

Kilde: FSO