torsdag den 10. november 2011

NHK Trophy 2011 forudsigelser - Herrer

Mon ikke antallet af bannere for Takahiko Kozuka vil mindst tidobles ved NHK Trophy? Her er det Skate America. (Foto: Reuters Pictures)

Japan satser stort på at tage medalje i herrernes disciplin. En favorit vil være den regerende VM sølvvinder Takahiko Kozuka, som gjorde sin sæsondebut med en lidt skuffende 3. plads ved Skate America med nogle lidt ujævne programmer. Især quad tåloopen i begge programmer er en risiko, da han kun har landet springet rent ét enkelt gang i international konkurrence.  

Daisuke Takahashi kommer også med en 3. plads fra sin GP, her Skate Canada. Han burde opnå de højeste programkomponenter i feltet, men på det seneste har han mistede mange point pga. ustabile spring. Begge herrer skal vinde for at sikre sig en plads i Finalen, men en 2. plads kan måske gøre det. Tatsuki Machida gør sin sæsondebut efter at have trukket sig fra Nebelhorn Trophy med skade.

Amerikanske Brandon Mroz gør sin sæsondebut efter at blive den første herre til at lande en quad lutz, og han har nu chancen for at blive den første herre til at lande springet i international konkurrence. Det er dog uvist, om han vil forsøge springet i denne konkurrence. Landsmændene Ross Miner og Armin Mahabanoozadeh, som endte på en henholdsvis 6.- og 10. plads ved deres første GP, deltager også.

Tomas Verner gør sin sæsondebut efter at have trukket sig fra nogle 'Senior B' konkurrencer i starten af sæsonen. De forrige sæsoner har han været plaget af stor upålidelighed med hensyn til springene, men han har potentialet til at vinde, hvis han er på.

Hold også øje Samuel Contesti og Konstantin Menshov, der dog indtil videre denne sæson har kæmpet med deres spring, som sådan set er deres største styrke.

Mine forudsigelser
1. Daisuke Takahashi JPN
2. Takahiko Kozuka JPN
3. Brandon Mroz USA
4. Tomas Verner CZE
5. Ross Miner USA
6. Tatsuki Machida JPN
7. Samuel Contesti ITA
8. Konstantin Menshov RUS
9. Armin Mahbanoozadeh USA

Se flere detaljer her.